kvinder06-07-200.jpg

Historien

 

Se også en oversigt over forestilinger. : Forestillinger år for år

 

Hvorfor hedder det NEDERGADETEATRET?
NEDERGADETEATRET blev stiftet den 15. september 1948 under navnet Odense Dramatiske Forening.

I 1966 flyttede teatret til Nedergade, og i 1981 kom teatret til at hedde NEDERGADETEATRET. Teatret blev desværre nødt til at flytte i 1988, hvorefter man fandt de nuværende lokaler på Middelfartvej 125-127. Navnet blev dog bibeholdt, da man mente, at det var etableret i publikums bevidsthed.

De kan læse hele historien herunder...


1948
Efter at en gruppe borgere i Odense i en periode havde syslet med tanken om at oprette en forening med det formål at spille komedie og i studiekredse drøfte og trænge ind i god litteratur, blev der den 15. september 1948 indkaldt til et møde i Møntergaardens Kirkesal med det formål at stifte en forening med nævnte formål. Mødet resulterede i stiftelse af Odense Dramatiske Forening som i de vedtagne love for foreningen i sin formålsparagraf oplyser: "Foreningen, der er uprofessionel og upolitisk, har til formål at udvide medlemmernes kendskab til dramatisk litteratur dels gennem foredrags- og oplæsningsaftener, dels gennem studiekredse og opførelse af skuespil". Som foreningens første formand blev valgt Bodil Brahm Erlandsen.


1949
Vinteren 1948 og foråret 1949 gik med studiekredse og indstudering af Pär Lagerkvists drama BØDDELEN iscenesat af instruktør ved Odense Teater Johannes Ewald Rasmussen. Forestillingen fik premiere i Industripalæets festsal den 12. maj. Ca. 85 personer var involveret i forestillingen. Dagen efter anmeldte hele den daværende lokale presse, dvs. Fyens Stiftstidende, Fyens Socialdemokrat, Fyens Tidende og Fyens Venstreblad forestillingen i begejstrede vendinger. Bl.a. afslutter "Mulle" sin anmeldelse i Fyens Tidende med ordene: "Hatten af for den uforfærdede forening, der har givet sig i kast med et stort værk og hatten af for den smukke alvor, hvormed den har løst sin svære opgave". Odense Dramatiske Forening havde vist sin berettigelse, og i de følgende år blev der spillet mange spændende forestillinger. Eget teater havde foreningen ikke, så indstudering af stykker foregik hjemme hos de medvirkende, medens forestillingerne blev opført forskellige steder i byen. Foreningens næste forestilling, 2. akt (visitakten) af Ludvig Holbergs BARSELSTUEN fik premiere den 4. december i Højskoleforeningen i Slotsvænget sammen med Anton Tjekhovs enakter BJØRNEN


1950
Den 8. maj benyttes for første gang Den ny Forsamlingsbygning (nuv. KONGRESSEN) i Asylgade til en opførelse af Kjeld Abells ANNA SOPHIE HEDVIG.


1952
I Fyens Forsamlingshus i Kongensgade spilles den 17. maj en enkelt forestilling NÅR DEN NYE VIN BLOMSTRER af Bjørnstjerne Bjørnson.


1955
Foreningen ophører med at benytte Den ny Forsamlingsbygning med en opførelse den 25. januar af to enaktere Laurense Housmanns DET ER OSSE MIT og Leck Fischers DEN EVIGE KRIG. Den 14. februar begynder foreningen at benytte den mikroskopiske scene i 4. Maj Kollegiet på Østerbæksvej med Leck Fischers skuespil BARNET.


1956
Foreningen skifter formand, idet Bodil Brahm Erlandsen afløses af Christian Simony. I gymnastiksalen på Odense Kaserne spilles en enkelt forestilling J.B. Priestleys FARLIGE HJØRNER den 25. april.


1958
Den 27. april spilles den sidste forestilling på 4. Maj Kollegiet: Norma Weiersbyes PUSSYS HIMMEL SKAL VÆRE BLÅ. I september har foreningen bestået i 10 år. Som forestilling i den anledning blev valgt Ole Vindings LYKKENS TRAGEDIE. Om forberedelserne til opførelse af dette stykke skriver FYENS STIFTSTIDENDE den 9. november 1958 bl.a.: "Scenen er en ganske almindelig dagligstue i et odenseansk hjem. Sofaen er flyttet til side, stolene er rykket ud til væggen, planterne er flyttet op på klaveret, og bordene står oven på hinanden. Midt på gulvet står et par enlige stole med ryggen halvt mod hinanden. I et hjørne sidder sammenklumpet en del mennesker, og ude midt under lysekronen spilles komedie. Instruktøren Arne Vembye gaar stilfærdigt rundt og hjælper de spillende med arrangementet, paa en stol i nærheden sidder suffløren, og værtsparret er sammen med de ikke agerende publikum under denne prøve, hvor man for halvtredsindstyvende gang arbejder med Ole Vindings skuespil "Lykkens tragedie". Saaledes er rammen for aktørernes arbejde med dette stykke, altså skiftende dagligstuer, og den dag stykket skal præsenteres må man spille på den noget uegnede og helt stive scene i Industripalæets stukprydede sal. På grund af mødesæsonen kan der ikke overlades nogen aften til indledende prøve. Nej, man må tage generalprøve, kostumeprøve og det hele søndag formiddag, og så klø på med premieren om aftenen. Det er ikke særlige rare forhold". Nej vel, men sådan var forholdene altså for foreningen efter 10 års virke i Odense. Forestillingen blev spillet den 16. og 17. november og blev en festlig begivenhed. Blandt gæsterne, begge forestillinger, sås forfatteren Ole Vinding, som udtalte, at han var overmåde glad for at se sit stykke opført med den ildhu som amatører kan udvise, og at forestillingen blev, som han havde drømt om. Som tak overrakte han samtlige medvirkende en boggave med personlig dedikation og omtale af forestillingen.


1959
Foreningens første revy ET HERLIGT LIV opføres på Industripalæet den 2. maj. Drivkraften bag forestillingen var Norma Weiersbye, som allerede havde markeret sig kraftigt fortrinsvis som instruktør, skuespilforfatter og som storleverandør af tekster til og arrangør af cabareter m.m., en virksomhed som foreningen har kunnet glæde sig over i en lang årrække.

1960
Sidste forestilling på Industripalæet John Patricks DE KLOGE OG DE GALE spilles den 11. marts. I Møntergaardens Kirkesal opføres den 8. december ET HYRDESPIL, et middelalderligt mysteriespil omkring Jesu fødsel.


1961
Foreningens første forsøg med absurd teater, Samuel Beckett's VI VENTER PÅ GODOT, opføres i Højskoleforeningen den 9. april.


1962
Cabaret Le feu (afledt af "flammen", foreningens bomærke) - arrangeret af Norma Weiersbye - spilles hver torsdag i vinterhalvåret 1962/63 i restaurant UNDER LINDETRÆET.


1964
Grethe Holmgaard afløser Christian Simony som formand.


1965
Forestilling i kunstmaler Tom Lindhardts atelier i Søndergade den 2. november med Eugene O'Neills HUGIE og Michatel Rützs OPRØRERNE


1966
Grethe Christiansen afløser Grethe Holmgaard som formand. Sidste forestilling, inden drømmen om eget teater bliver realiseret, August Strindbergs SPØGELSESSONATEN, spilles i Højskoleforeningen den 19. marts. Så lykkedes det endelig for foreningen at finde et fast tilholdssted. Formanden Grethe Christiansen havde fundet stedet - Nedergade 35 - hvor der var ledige lokaler efter en nedlagt fabriksvirksomhed. Om denne begivenhed skriver Christian Simony i jubilæumsskriftet i anledning af foreningens 25-års jubilæum: "De første gange vi så rummene, der gik fra Nedergade og helt ud til Odense Å, tænkte vi: Dette og så teater? Det mest kedsommelige store rum med cementgulv, og skæve afløb midt i lokalet, det er uoverkommeligt, men med en energi uden lige og en tyrkertro på, at det kunne lade sig gøre, gik vi i gang. Ejerne syntes, at det var et spændende initiativ og accepterede et lejemål på 10 år. Bestyrelsen og et etableringsudvalg fik lavet tegninger til myndighederne, der blev skaffet materialer og en mindre kassekredit. En del penge, vi havde skaffet ved underholdninger, var omhyggeligt lagt til side gennem flere år. Arbejdskraften blev leveret af medlemmerne, nogle havde forstand på et område, andre på et andet. Jeg må sige, at den arbejdsiver og den samhørighed, der fandtes, var simpelthen enestående. Gennem sommermånederne arbejdedes der med ombygning samtidig med prøver på åbningsforestillingen, der var fastlagt til den 11. oktober 1966, og som viste en kavalkade i poesi og prosa, scener fra nogle af vore bedste forestillinger, cabaretafdeling og nyindstudering af Gustav Wieds FRU MIMI. Mange medvirkende, mange tilskuere, megen begejstring, mange ord og lykønskninger, jo det var festligt og lovede godt for byens nye teater." I forbindelse med indvielsen fik teatret sit fremtidige navn: ODF-SCENEN. Første store forestilling på det nye teater blev Stig Dagermanns DEN DØDSDØMTE, som fik premiere den 24. november. En trup fraLA MAMA-gruppen i New York gæstespiller med TomLa Bars' TATTOO-PALOR og Jean-Claude van Itallies PAVANE. Gæstespil fra COMEDIE-HUSET i København med Rifbjerg og Jesper Jensens "krybbespil" DISKRET OPHOLD.

1967
STUDENTERSCENEN, København gæstespiller med Jess Ørnboes DVÆRGEN DER BLEV VÆK. Gæstespil fra COMEDIE-HUSET med Edward Albees to enaktere THE ZOO-STORY og DEN AMERIKANSKE DRØM.


1968
Nyt gæstespil fra COMEDIE-HUSET med Rifbjerg og Jesper Jensens HVAD SKAL VI LAVE? I april boltrer teatrets ungdom sig i Ann Jellicos skuespil DET. At det ikke var uden risiko at deltage i denne forestilling skriver et dagblad i en notits med overskriften: "Suffløse med sikkerhedsnet", og fortsætter: "Ved generalprøven i aftes på ODF-scenens forestilling "Det", gik detvoldsomt til, idet suffløsen to gange fik slået sine briller af - den ene gang af en løbsk gulvspand den anden gang af et vildtfarende sengeben - så for at undgå gentagelser har hun til premieren i aften forskanset sig bag et solidt ståltrådsgitter".


1969
Sveriges radio besøger teatret for at optage uddrag af Strindberg-forestillingen FØRSTE ADVARSEL og MODERKÆRLIGHED.


1972
Teatret opnår stor publikumssucces med Eugene Ionescos STOLENE. Gruppen TEATERKATTEN, København, gæstespiller med Christopher Hamtons HVORNÅR SÅ DU SIDST MIN MOR?


1973

Teatret begynder at forberede sin 25-års fødselsdag i september med provinspremiere i foråret på Bill MacIlwraiths "sorte komedie", BRYLLUPSDAGEN. Om selve jubilæumsdagen den 15. september skriver foreningens medlemsblad ODF-NYT bl.a.: "Dagen begyndte kl. 10 med reception på ODF-Scenen. Allerede ved indgangen var der fest, idet blomster og guirlander smykkede døren. Teatret var smukt og festligt pyntet med scenebilleder, blomster og lys hyggede og bragte minder. Der var hilsener fra andre amatørscener og organisationer, og venner fra i går og i dag mødte op med gratulationer, jo det var en festlig optakt til den egentlige fest i restaurant SKOVEN om aftenen. Her havde Grethe Vembye smykket med blomsterarrangementer holdt i lilla og røde farver. Endvidere var der pyntet med strimler i sølv med samtlige forestillingers navne gennem 25 år. Det var virkeligt et festligt bord som festdeltagerne kunne samles om. I jubilæumssæsonen kunne endvidere opleves Ludvig Holbergs komedie ERASMUS MONTANUS. Blandt publikum til en af forestillingerne sås en slægtning til den gamle komedieskriver og baron, godsejer Preben Schall Holberg, Hagenskov Gods på Fyn. Sæsonen sluttedemed en opførelse på ODENSE TEATER af Johan Herman Wessels sørgespil KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER. Scalabrinis musik til forestillingen blev leveret af medlemmer af Fyns Amatørsymfoniorkester, der var tilknyttet Odense private Kammermusikforening, som samtidig med ODF-scenen også kunne fejre sit 25-års jubilæum.


1975
Teatret får nyt lysanlæg.

1976
Christian Simony afløser Grethe Christiansen som formand. Teatret får den geniale ide at spille en forestilling for børn, Jørgen Zøllners ARKIBALD OG HAVFRUEN, som medførte end sand publikumsstorm på teatret.


1978
Inge Steemann afløser Christian Simony som formand. Arne Vembye forlader teatret og afbryder dermed et mangeårigt virke som instruktør af talrige forestillinger. Den færøske teatergruppe GRIMA gæstespiller med forestillingen KVADET OM SÆLKVINDEN. Teatret fejrer sin 30-års fødsels dag med cabareten SYMFONIER OG SJALER instrueret og delvis skrevet af Norma Weiersbye.


1979
Svendborg Fritidsteater gæstespiller med kvindestykket MENS DE RØDE STRØMPER ER TIL VASK. To lune jyder på besøg med syngespillet JENS PEDERSEN DAM, om en vestjydes liv fra vugge til grav. Teatret opfører H.C. Andersens lille vaudevillespøg EN NAT I ROSKILDE i digtermuseet i Hans Jensens Stræde for medlemmer af H.C. Andersen Samfundet. Det var - blev det oplyst - første gang der blev spillet teater i H.C. Andersens Hus. Gæstespil af to amerikanske mimikere, Marie Lexa og Rhodessa Jones med forestillingen PRINCESS. Hanne Rønnow indleder et af sine mange besøg på teatret med sit dukketeater med forestillingen SNEHVIDE OG DE SYV SMÅ DVÆRGE.


1981
Teatret skifter navn fra ODF-SCENEN til NEDERGADETEATRET. Ingen aviser p.g.a. strejke blandt typografer. For at skabe interesse om forestillingen GADEN, TRÆET OG ALT DET ANDET drager en del af forestillingens medvirkende rundt i Odenses gader og på torvet med udvalgte sange fra stykket.


1982
Willy Hansen afløser Inge Steemann som formand. Danmarkspremiere på børneforestillingen RØVEREN RUNKELDUNK, som i tre sæsoner kom til at husere på teatret til stor fryd for det ungdommelige publikum, som fyldte teatret.


1983
Teaterlokalerne ombygges. Scenegulve lagt om med ny understøtning, det tidligere regirum ombygges til sminke- og omklædningsrum, der kommer nyt inventar i møderummet, og lysrummet ommonteres og forsynes med "panoramavindue" ud til teatersalen.


1984
Besøg af Midtfyns Amatør Scene med deres H.C. Andersen-cabaret.

1985
Karen Rasmussen afløser Willy Hansen som formand. 


1988
Søndag den 1. maj spilles den sidste forestilling i Nedergade, KANNIBALERNE af Vita Andersen, da teatret var sagt op til fraflytning den 1. juni. En 22-årig æra sluttede dermed i Nedergade 35. I sommermånederne flytter teatret til Middelfartvej 125 i Bolbro, hvor det får ca.250 kvadratmeter til rådighed på 1. sal i FØTEX-bygningen. Her indretter medlemmerne, bistået af håndværkere til mere specielle opgaver, det nye teater. I teatersalen bliver ikke bygget fast scene (kukkasseteater), der skal spilles på gulvet, således at der kan spilles forskellige steder i lokalet, på eller uden forhøjninger, og således at publikumspladserne kan flyttes efter behov. To mindre rum indrettes til henholdsvis magasin og mødelokale for medlemmerne. I bygningen er indrettet gode omklædnings- og toiletforhold, og som noget nyt, og særdeles velkommen hos medlemmerne, adgang til bad. Efter en del diskussion blandt medlemmerne besluttes det at beholde navnet: NEDERGADETEATRET. Det nye teater præsenteres ved en reception den 15. september, samme dag som teatret har bestået i 40 år. Mogens Peter Mogensen afløser Karen Rasmussen som formand. Den første forestilling i de nye lokaler bliver PETERS JUL, en julecabaret med melodier af Peter Lorenzen med premiere den 4. december.


1989
Første store forestilling Molieres DEN INDBILDTE SYGE får premiere den 17. februar. I efteråret spilles en virkelig flot forestilling DEN RØDE PIMPERNEL hvor ca. 35 rollehavende boltrede sig i flotte kostumer og i en kæmpedekoration der fyldte hele langsiden i teatersalen, og endte i det bagved liggende magasinrum, der til lejligheden var inddraget i forestillingen. Urpremiere på en science-fictionhistorie SIRENERNE PÅ TITAN, efter en roman af den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut Jr., dramatiseret af Bjarne Lund-Jensen. Christian Simony, der var medstifter af Odense Dramatiske Forening i 1948, og som i to perioder har været foreningens formand, og gennem årene en meget benyttet instruktør, specielt med forestillinger fra det klassiske repertoire, afslutter sin lange instruktørgerning med iscenesættelse af Ludvig Holbergs JEPPE PÅ BJERGET.


1991
Europapremiere på GUDS KØTERE af den amerikanske forfatter Robert Hillard, som overværede premieren den 8. marts. Efter flere års pause atter revy på teatret med forestillingen IND OG UD AF DØRENE. For en gangs skyld var teatret aktivt i sommermånederne, idet enkelte af teatrets medlemmer deltog i det stort anlagte kulturarrangement BYEN I BEVÆGELSE, hvor det rullende "Jukebox Teatret" kørte rundt i Odense med forestillingen DE 4 TEMPERAMENTER. I december præsenterede Per Jensen juleforestillingen NISSERNE PÅ TÆKKERGÅRDEN, og indledte dermed en fast tradition som leverandør af selvskrevne juleforestillinger til teatret.


1993
Shakespeare præsenteres for første gang på teatret med EN SKÆRSOMMERNATSDRØM.


1995
Den stadig aktive Norma Weiersbye arrangerer ældre-cabaret med titlen DET NÆSTSIDSTE SUK. For at deltage skal de medvirkende være fyldt 60 år.

1996
Hans Peder Dissing afløser Mogens Peter Mogensen som formand. Odense Kommune skænker teatret stolerækkerne fra det nedlagte "Flodbio". Dermed kunne teatrets umagelige stolerækker - som havde været i brug siden teatrets åbning i Nedergade i 1966 - endelig udskiftes.


1997
Gæstespil fra Midtfyns Amatør Scene med Lars Norén-forestillingen SOMMER.


1998
Den ny sæson vil blive husket som JUBILÆUMSSÆSONEN. Den 15. september har NEDERGADETEATRET 50 års fødselsdag. Dette markeres både med en reception med deltagelse af bl. a. teatrets egne medlemmer og rådmanden, samt med jubilæumsforestillingen ELVERHØJ af Johan Ludvig Heiberg.


1999
Gæsteinstruktøren Carsten Friis instruerer Nils Schous: MARX OG COCA COLA. Årets store tilløbsstykke bliver jule- og familieforestillingen af Thorbjørn Egner: FOLK OG RØVERE I KARDEMOMME BY. 


2000
Hanne Slumstrup spiller Astrid Lindgrens: BRØDRENE LØVEHJERTE på sit dukketeater. Om sommeren optræder teatret første gang på Langelandsfestivalen sammen med teaterfolk fra andre teatre. Ved sæsonens start opføres igen Shakespeare: KØBMANDEN I VENEDIG. Årets jule- og familie-forestilling er Bjarne Lund-Jensens: ASKEPOT PÅ AFVEJE.


2001
Sæsonen indeholder bl.a. 2 enaktere: Eugene Ionesco: DEN SKALDEDE SANGERINDE og Roberto Athayde: FRK. MARGUERITE. Dette er også året hvor Nedergadeteatret for første gang er deltager ved ”Græscar-festen”, et fælles arrangement for flere af Odenses amatørteatre. I det hele taget er samarbejdet mellem de forskellige scener blevet udbygget gennem de senere år til alle parters glæde. Ved juletid sprænger NEDERGADETEATRET endnu engang publikumsrekorden: Længe før premieren kan teatret melde udsolgt til samtlige forestillinger på Thorbjørn Egners: DYRENE I HAKKEBAKKE-SKOVEN.


2002
Vi sluttede med filmkabareten: CUT ELLY og havde i hele sæsonen i øvrigt en belægnings-procent på over 80.

NEDERGADETEATRET fik i påsken den glædelige nyhed, at Albani-fonden havde givet kr. 100.000,- i støtte til vor over 25 år gamle lysanlæg. Det betød, at man i løbet af sommeren kunne gå i gang med at indkøbe og opsætte et nyt og moderne lyd/lysanlæg. I august var der reception, hvor Leif Typkær fra Albani-fonden overrakte checken til teatret.


2003
Sommerperioden bliver brugt til en større ombygning, hvor blandt andet baren flyttes ud i foyeren. Jesper Aagaard bliver ny formand efter Torsten Bargholt (2001-2003), DATS-Fyns bibliotek flytter ind på Nedergadeteatret og vi opfører SNEHVIDE OG FLERE ANDRE STEDER frit efter bl.a. Brdr. Grimm.


2004
Nicoline Werdelins DEN BLINDE MALER deltager ved DATS´ landsfestival.

"Karius og Baktus" af Thorbjørn Egner opføres over tyve gange.

 

2005
Det gamle udtjente udsugningsanlæg under loftet tages ned og gi´r bedre plads til lyssætning.

John Mogensen kabareten spilles for fulde huse.


2006
Rikke Friis Skov tiltræder som formand, men afløses samme efterår af Jesper Aagaard. Nyt billetbestillingssystem indføres og Nøddebo Præstegaard opføres.


Tilbage til forrige side:  Historien